Dit lederskab

Tag dit lederskab til næste niveau

Individuelt lederudviklingsprogram til dit lederskab

dit lederskab ikon Wilk CPH

Dit lederskab

Lederskab kræver helt andre ting i dag, end den gjorde i den mekaniske tidsalder. I dag lever vi i en tid præget af bl.a. digital transformation og presserende klimaudfordringer, og vi bliver nødt til at udvikle andre kompetencer og nye måder at se og tænke lederskab på.

Hvis du vil skabe gode resultater som leder må du være villig til, i stedet for at være den dikterende, at blive den mere faciliterende. Lederrollen i dag handler langt mere om hvordan du skaber resultater igennem mennesker samt får mennesker til at samarbejde på nye måder i og uden for organisationen. Det handler om at skabe følgeskab frem for at skubbe eller trække nogen efter sig.

Et individuelt executive lederudviklingsprogram hos Wilk CPH handler om, at du får øje på, hvad det er, der definerer dig. Vi arbejder med dine tanker, dine følelser, dine overbevisninger, dine mønstre og naturligvis din beslutningskraft. Det gør vi igennem det du godt vil se, og det du helst ikke vil se. Og vi afmonterer og påmonterer, vi perspektiverer og udfordrer det bestående.

Med den viden og indsigt du får dér, kigger vi på, hvordan det spiller sammen med den virksomhed og forretning, du befinder dig i, samt de mennesker du skal samarbejde med. Hvad er styrkerne og svaghederne, og hvor vil du optimere, eller hvad skal forandres? 

Når vi arbejder med ledelses- og forandringsprocesser i Wilk CPH, sætter vi en ære i, at der tages højde for både den menneskelige psyke, og at der skabes en sund og  bæredygtig forretning. Det er aldrig et standardprodukt, men et forløb, hvor der er tages hensyn til dine individuelle behov og din konkrete virkelighed.

Typiske elementer i lederudviklings-programmet

  • Samtaler – der skaber viden og indsigter
  • Mentaltræning – og viden om hjerne og
    dens evne til forandring
  • Mindfulness – og meditationspraksis
  • Fysisk fokus og træning – så kroppen
    kommer med i processen

Programmet har ofte 3 faser

  • Diagnosticering (her kan indgå interviews, f.eks. fra en leder, kollegaer og/eller samarbejdspartnere)
  • Afklaring og målsætning
  • Implementering
Programmet består typisk af 5 møder af ca. 2 timers varighed med mulighed for korte telefonopfølgninger mellem møderne. Det er naturligvis muligt at fortsætte. efter de aftalte møder, hvis du vil arbejde videre med dit lederskab.

Wilk CPH'S samarbejdsstil er

Ambitiøs – udfordrende – personlig – fordomsfri – ekspanderende – reflekterende – ærlig – rummelig – nærværende – direkte – støttende.

Stiller du af og til dig selv nogen af disse spørgsmål?

Så vil et personligt lederudviklingsprogram hjælpe dig med klarhed, indsigt og konkret forandring.

  • Hvor står du personligt i din rolle som leder?
  • Giver jobbet, opgaven, strategien og målet mening?
  • Oplever du til tider mangel på mening, inspiration og motivation?
  • Fungerer din ledelsesform/stil for dig?
  • Har du gjort dig overvejelser omkring:
    –  HVAD ledelse er for dig?
    – HVORDAN du er leder?
    – HVORFOR du er leder?
  • Er det magten og indflydelsen, der tæller, eller er det kvalitet og udvikling?
  • Er du drevet af effektivitet, KPI’er eller visioner, eller er du optaget af at skabe noget igennem og sammen med andre?
  • Hvad er dit fokus, og hvad er du drevet af? Er det ordentlighed, dygtighed og fælles ansvar, eller er det mening og værdi for andre og en større helhed?
  • Hvordan ønsker du, at din karriere, rolle og indflydelse skal være?

Programmet er for dig, der ved, at hurtige løsninger ikke virker og derfor ønsker at gå dybere og investere tid og energi i din fremtid og udvikling. Det er for dig, der ønsker at skabe varige forandringer samt nye perspektiver og indsigter i dit liv og i din rolle som leder.

Vi arbejder altid med udgangspunkt i din konkrete situation, og det område, du ønsker forandring i. Vi inddrager hele dig og den kontekst, som du befinder dig i, så du bliver mere bevidst om, hvordan du træffer gode beslutninger for dig, dit team og din virksomhed.

Det tager du med dig

  • Større indsigt i dig selv, dit team og din organisation
  • Øget bevidsthed, som giver et bedre beslutningsgrundlag
  • Bedre evne til at navigere og bruge kompleksiteten konstruktivt
  • Klar forståelse for din situation, og hvordan du kan bruge eller ændre den
  • Klarhed over dine målsætninger og prioriteter, og hvad du skal gøre

Ring eller send en mail for at høre mere og aftale et møde.

Scroll til toppen